Om

Hvis Folkeskolen skal forberede vores børn på fremtiden, burde den så ikke beskæftige sig helt konkret med fremtiden? Kunne fremtiden ikke være et både spændende og nyttigt fag på linje med fransk, fysik og idræt?

Desværre er der relativt få danske eksempler på systematisk brug af fremtidsstudier i skoleundervisningen. Og her tænker jeg både på fremtidsstudier som det overordnede tema for en projektuge eller projektdag, og fremtidsstudier som et egentligt fag, der strækker sig over et eller flere skoleår (sådan som man ser det i USA og i flere europæiske lande – helt ned til 5. klasses niveau). Det er egentlig trist, for det at arbejde systematiske med fremtiden er på mange måder et ideelt emne for undervisning og læring i folkeskolen:

• Tværfagligt. For at skabe et sammenhængende billede af en mulig fremtid, kombinerer man typisk flere fag, f.eks. teknologi (natur og teknik), matematik (statistik), samfundsfag/politik, sprog/litteratur og historie. Fremtiden er derfor en oplagt måde at binde forskellige fagdiscipliner meningsfuldt sammen.
• Operationelt. Der findes en række velafprøvede værktøj, som eleverne kan arbejde med, f.eks.: Kausal analyse (årsag-virkning), fremtids-hjul, wild cards, scenarier, Delphi-spørgerunder.
• Skalerbart. Fremtidsstudier kan handle om alt fra enkeltteknologier (næste generations tyggegummi) til altomfattende forandringer (Jorden +2ºC). Og arbejdet kan vare få timer, en tværsuge eller være et længerevarende projektarbejde.
• Personligt vedkommende. Projektet kan let bringes til at handle om den enkelte elevs egen fremtid (Personlig fremtid er såmænd en særlig disciplin inden for fremtidsstudier).

På disse sider vil jeg løbende præsentere forskellige eksempler på brug af fremtidsstudier i skoleregi.

Niels Chr. Alstrup, oktober 2010